Nogle af mine dukker er bestillinger og syet ud fra en konkret person, andre er fri fantasi.
Jeg har altid interesseret mig for dukker og gammelt legetøj, gerne det helt slidte, dét som man kan se har været knuselsket.
Allerede som teenager holdte jeg at sy bamser og dukker, men det var ikke altid særlig vel anset blandt mine jævnaldrene. Det var for barnligt, syntes de, så jeg syede mest i det skjulte. Senere da jeg flyttede hjemmefra beskæftigede jeg mig ikke med dukker i mange år, men da jeg fik en datter kom dukkeverden inden over mig igen. Til min store glæde og velkomment gensyn.
Jeg tager gerne en dukke, som jeg er i gang med at sy med på rejse og syer videre på den dér. Jeg pakker en æske med mit vigtigste sy grej, udvalgt stoffer og garn, som i øvrigt er primært fra gamle stofrester og aflagt tøj. Jeg holder af at bruge hvad jeg har og finder på min vej.
Sommetider mindes jeg, imens jeg syer, en begivenhed hvor det pågældende stof blev båret. Det giver mening synes jeg, at give stoffet en ny æra og genliv.
Sommetider mindes jeg, imens jeg syer, en begivenhed hvor det pågældende stof blev båret. Det giver mening synes jeg, at give stoffet en ny æra og genliv.
At sy i hånden fremelsker min tålmodighed. Den ved jeg med mig selv at jeg har godt af at træne. Når der er meget at nå, når mine ideer vil for meget og jeg ikke føler døgnet har nok timer, giver det mig ro, at sy på en dukke. Så kommer mit nærvær og overblik tilbage. Det er særligt det materialet kan imellem hænderne. Jeg håber lidt, at jeg syer dette med ind i mine dukker - roen og det anti-hurtige.
Jeg syer også andre pyntende ting som fugle, mine hårelastikker og brocher. Disse har jeg dog endnu ikke lavet et arkiv med. Måske en dag.
