FÅ GRATIS FORSENDELSE TIL PAKKESHOP I DANMARK NÅR DU KØBER FOR 600,- OG OVER

Originale illustrationer


Originale illustrationer på papir og med et miks af de materialer, som jeg kan lide at tegne og male med - akvarel, gouache, farveblyanter, blæk og sommetider oliepastel.



ORIGINALE ILLUSTRATIONER TIL HJEMMET

Er du på udkig efter noget helt særligt og ganske personligt til væggene i dit hjem kan en original illustration være et godt bud. Det er ikke lige gyldigt hvad vi omgiver os med i vores bolig. Med billeder kan vi sætte en stemning og de kan få os i gang med en snak om hvad der måske foregår i billedet - på illustrationen. Det Gyldne Blads billedunivers er et fortællende et af slagsen, som lægger op til fortællinger og som får en til at tænke på historier. Måske kalder figurerne på minder fra barndommen eller på fantasifulde steder befolket af små væsner og sjælfuld natur. 

ORIGINAL KUNST TIL HJEMMET

En original illustration er et unikt stykke kunst, et billede man kan omgive sig med for livet - når blot man passer godt på det. Kunsten er vigtig. Den beriger os med tanker og holdninger om livet - på både godt og ondt.
Jeg er oprindelig uddannet billedkunstner og har beskæftiget mig med at skabe originale billeder længe før jeg gik i gang med Det Gyldne Blad. Her er kunsten - billederne bevidst af en vis lune og fortællende, som gerne skal tale til noget inderst inde. Det skal kunst faktisk kunne - på forskellig vis. Hos Det Gyldne Blad er det navnlig det indre barn mit udtryk henvender sig til, hvilket også gælder i både de originale illustrationer så vel som tryk af illustrationer, kort og håndsyede dukker og andet pynt.

EN ORIGINAL ILLUSTRATION SOM GAVEIDE

Da jeg kun indimellem lægger originale illustrationer ud her i shoppen, og som ikke er tryk, er der jo kun en af slagsen, derfor kan det være en god ide jævnligt at kigge forbi. Måske er der pludselig et billede, som taler til lige netop dig eller til en som du tænker på. En original illustration er en rigtig god gaveide til en helt særlig begivenhed - måske et bryllup eller som dåbsgave, hvor originalen kan følge barnet i livet frem.

Det skal nævnes at jeg ikke kan fuld garantere, at en original ikke ender som et tryk eller et kort på et tidspunkt. Men oftest lader jeg dem være som det unika det nu engang er.